Full Stack-Udvikler
Brænder du for de nyeste teknologier inden for udvikling og drømmer du om at dit arbejde er en central del af en spændende vækstrejse?
NAVO Group er administrationsselskab for flere andre selskaber, som driver en lang række webshops i Danmark, Norge og Sverige, samt fysiske butikker i Danmark.
Her handles der både B2C og B2B via vores egne webshops, men vi har også agenturet på Ogawa i hele Europa, hvor vores produkter distribueres via et forhandlernetværk.
Du vil blive en del af en højteknologisk mellemstor virksomhed, hvor dagligdagen bærer præg af automatiserede processer og robot teknologi.
Hverdagen er altid ny og spændende da udvikling og optimeringer i høj grad er i fokus. Her er højt til loftet og du refererer direkte til ledelsen.
Jobbet
Som full stack-udvikler hos os vil du have et tæt samarbejde med resten af udviklerteamet. Du vil arbejde full stack, med en skiftende blanding af backend (services/API’er) og front end opgaver. Nogen af dine hovedopgaver vil være at:
- Udvikle services/API’er til brug internt i virksomheden eller som integration med eksterne systemer
- Optimere og modernisere hele vores front end arkitektur i samarbejde med den udviklingsansvarlige
- Sætte dit præg på de arbejdsgange og teknologier vi bruger, så vi hele tiden kan forbedre og udvikle måden vi arbejder på og de løsninger vi laver
Din profil
Du har stor erfaring med:
- C#, .NET Framework/.NET Core, EntityFramework
- HTML, CSS, JavaScript/TypeScript
Du har stor erfaring med:
- Udvikling af egne services og API’er
- Integration med eksterne API’er
- Datamodellering
- Minimum en bachelorgrad i en relevant uddannelse eller tilsvarende erhvervserfaring
- Taler og skriver dansk og engelsk
- Kendskab til SQL Server, (T-)SQL, IIS, Node.js er et plus
Derudover at du god til at analysere selv komplekse opgaver, dele dem op i mindre, enkle del-opgaver som kan sammensættes til en hel løsning. Du kan bevare roen og søge hjælp hos dine kollegaer, også selvom der er travlt.
Vi Tilbyder:
- Et spændende, afvekslende og udfordrende job med gode faglige udviklingsmuligheder og mulighed for at præge stillingen.
- Gode kolleger, hvor omgangstonen er ung og uformel
- Frokostordning
- Gratis massageordning
- 5 ugers ferie + 5 feriefridage
- Løn efter kvalifikationer
- Pensionsordning
- Fleksible arbejdstider
- Flere fede firmaevents om året
Du har som vores full stack-udvikler stor mulighed for at påvirke teknologier, retning og tiltag i udviklingen af vores systemer. Vores arbejdsmiljø er fleksibelt og fuld af god energi, og du vil arbejde med andre professionelle i teamet. Vi lytter til dig og har du en god ide, er der aldrig langt fra idé til handling.
Ansøgning og tiltrædelse:
Snarest – samtaler afholdes løbende
Stilling:
Full Stack Udvikler
Ansøgning samt CV sendes til:
cl@navo.dk mærket “Full Stack Udvikler”
Når du sender din ansøgning, må du meget gerne linke til evt. github/gitlab profil eller anden portefølje (hvis muligt).
Arbejdet udføres på:
Ishøjvej 2C
4700 Næstved
Her driver vi bl.a. www.iwao.dk –.no og –.se, samt vores kæmpe showroom i Næstved, som sælger eksklusive massageprodukter og spabade. Vi har agenturet på Ogawa i hele Europa – Ogawa er verdens største brand inden for massagestole. Ogawa sælges også igennem et voksende europæisk forhandlernetværk.
Et andet ben af forretningen er inden for autoudstyr og tilbehør, som blandet andre sælges via www.nardocar.dk, –.no og –.se. Særligt vores autoshops er i stor udvikling.
Sidst ben af forretningen er inden for sikkerhedsudstyr, hvor vi har vores eget brand Elite-Armor – www.elite-armor.dk, –.no og –.se Her sælger vi sikkerhedsbeklædning, blandet andet i form af skud- og stiksikre veste, med det formål at beskytte og redde menneskeliv i hele verden.
Se alle vores webshops: www.navo.dk